Roskilde Festival 2014: Rising
Som altid på Roskilde Festival er der maser af god musik af den mere ukendte og upcoming slags i opvarmningsdagene.
Men hvad skal du høre? I dette indlæg kan du læse om og lytte til de kunstnere jeg ville prioritere — i kronologisk rækkefølge. Hvis du løbende har lyttet til Musik Mig blidts Guldkornsplaylister, der samler op på de stærkeste stykker musik fra den forgangne måned, så vil du måske lægge mærke til, at et flertal af kunstnerne har figureret her på et tidspunkt.
Iberia — mandag kl. 16.30
En mild og poppet udgave af Crystal Castles kunne man fristes til at kalde svenske Iberia. Det er et mættet og støjende lydbillede som Iberia præsenterer, men på en melodiøs og ekstatisk måde, selvom det nogle gange bliver lidt dystert. Debutalbummet landede i marts i år. Sidste nummer herpå er An Ending (Ascent), som er et cover af Brian Enos klassiker og måske det ambiente stykke musik i verden, jeg holder mest af.
Blaue Blume — mandag kl. 17.00
Dette taltentfulde danske band har flere gange været omtalt er på siden og med god grund. Efter en række lovende singleudspil udkom deres fine debut-EP Beau & Lorette tidligere på måneden.
Blaue Blume er et firemandsband med Robert Jensen Buhl på guitar, Jonas Smith på vokals og guitar, Peter Bøgvad på bas og Søren Jensen Buhl på trommer. De kreerer intelligent, avantgardistisk pop med afstikkere til progressiv rock. Forsanger Jonas Smiths vokal er intet mindre end virtuos! Helt ubesværet kan han veksle mellem lys falset og dyb baryton, og de mange vibrerende nuancer i hans stemme, gør den spændende at lytte til. Jeg kan skrive under på, at bandet er særdeles velspillende live.
We Are The Way For The Cosmos To Know Itself — mandag kl. 19.30
We Are The Way For The Cosmos To Know Itself er indehavere af det længste bandnavn på Roskilde Festival 2014! Jeg er helt pjattet med gruppens intelligente, legende fusion af techno, pop og acid med et drømmende og trancefremkaldende mulighedsrum for lytteren. Jeg er ret sikker på, at de vil give dig en ud af kroppen oplevelse på Roskilde (der eftersigende inkluderer smileyér og eksotiske dyr som tigre og gnuer!).
Jeg skrev om bandet for over et år siden, og gad vide om Roskildes bookere har læst med, for uden at bandet havde udgivet noget som helst officielt blev de i april i år annonceret på Apollo scenen. Umiddelbart efter var jeg så heldig at få lov at smide en ekskulsiv teaser op af debutsinglen Tiger, der stadig er det eneste stykke musik tilgængeligt online.
Både bandets navn og musikken i sig selv er inspireret af filosoffen og fysikeren Carl Sagan. I dette gamle indlæg fik jeg en snak med Mads fra bandet om Carl Sagans filosofi, og hvordan den har smittet af på deres musikunivers: http://www.musikmigblidt.dk/we-are-the-way-for-the-cosmos-to-know-itself.html).
Jaakko Eino Kalevi — mandag kl. 22.30
Finsk fyr, der laver psykedeliske pop tilsat elektronica, jazz, disco og krautrock m.m. og er i samme boldgade som Ariel Pink og Connan Mockasin (der også spiller på Roskilde i år!). Jeg er helt pjattet med nummeret No End fra EP’en Dreamzone, der langsomt futter afsted som et søvnigt tog.
Emilie Nicolas — mandag kl. 23.00
Norske Emilie Nicolas har fat i en seriøst lang ende med sin intime og smukke pop understøttet af elektroniske virkemidler. Hendes vokal har mange dimensioner og er af den norske avis VG blevet kaldt for “et surround sound system i sig selv”. Hun har allerede godt fat i hjemlandets publikum og anmeldere, men helt ufortjent er hun stadig ret ukendt her i landet. Hendes optræden på dette års Roskilde Festival skal nok lave om på det!
Videoen til Grown Up består på nostalgisk vis af optagelser fra Emilies barndom, og jeg elsker den måde nummeret åbner sig omkring 02:15. Sangen er i øvrigt skrevet til Emiles far.
Pstereo er egentligt et cover af et Dum Dum Boys nummer, men det kan man nu ikke høre — Emilie Nicolas gør det til sit eget.
Samaris — tirsdag kl. 15.00
Samaris er fra Island og udgøres af Áslaug Rún Magnúsdóttir på klarinet, Þórður Kári Steinþórsson på elektronikken og Jófríður Ákadóttir på vokal. Jófríður Ákadóttir spiller også i dreamfolk bandet Pascal Pinon med sin tvillingesøster (se indlæg her).
Samaris blev dannet i 2011 og allerede samme år vandt de den årlige islandske musikkonkurrence Músíktilraunir, der tidligere er blevet vundet af det succesfulde indiepop band Of Monsters And Men. Senere samme år vandt de den prestigefyldte islandske musikpris Kraumur Award, der hvert år uddeles af et erfarent panel til de 6 bedste islandske album.
I 2011 og 2012 spillede Samaris på den store årlige Iceland Airwaves festival i Reykjavik, sammen med blandt andre Björk og Sigur Rós, hvor de opnåede stor international opmærksomhed (de spiller der igen i år). Siden har de udgivet to albums — Samaris og i marts Silkidrangar
Samaris har en varm elektronisk lyd, hvis varme forstærkes af den karakteristiske brug af klarinet. Til gengæld kan Jófríður Ákadóttirs vokal være både kølig, melankolsk og hjemsøgende. Selvom lyden har et moderne snit, så kan man ikke sige det samme om teksterne, som bandet har hentet fra islandske sagaer fra det 19. århundrede. Jeg fatter ikke en lyd, men det gør ikke noget, for det islandske sprog er smukt i sig selv, især i kraft af Jófríður Ákadóttirs tydelige måde at udtale ordene på.
Unkwon — tirsdag kl. 16.30
Unkwon har jeg længe haft et godt øje til, og han har da også været featured på bloggen et utal af gange både sit eget materiale og med sine remixes! I virkeligheden er Unkwon Anders Dixen aka DixOne, som også har været en del af den københavnske nattescene i længere tid, hvor han som dj har sat fut i danseskoene og røvrysteriet med effektiv basorienteret musik indenfor eksotiske genrer som cumbia, dancehall, trap, moombahton, dubstep, electronica og hip-hop. Senest sammen med de to ligesindede kunstnere Eloq og Julius Sylvest under navnet Yo Felles.
Under navnet DixOne udgav Anders Dixen i 2011 den mesterlige EP Belligerent i samarbejde med bluessangeren Claudius Pratt aka. Reverend Shine. Hvis du ikke kender den, er du gået glip af noget. Lyt til Ep’en i dette tidligere indlæg: http://www.musikmigblidt.dk/reverend-shine-vs-dixone-belligerent.html
Som Unkwon har han imponeret mig både med sine remixes og originale produktioners undervandsagtige, dybe og ofte sexede kvalitet. Sidste år udgav han den gratis EP Fractures fuld af stemningsfuld chillwave/electronica.
Det sidste nye 100 % egetproducerede nummer fra Unkwon er det forførende nummer Sexual:
Unkwon er som sagt en flittig remixer, og jeg har udvalgt de bedste. Disse remixes demonstrerer tydeligt Unkwons evne til at dreje originalt materiale i en ny interessant retning.
DNKL — tirsdag kl. 18.00
Svenske DNKL udtalel “dunkel”. Som navnet antyder er det et dystert musikals univers, du kan forvente fra denne trio. Selv kategoriserer de deres lyd som Noir Electronic Pop. Der er noget længselsfuldt og lækkert atmosfærisk ved musikken, og jeg kan levende forestille mig at bandet i livesammenhænge er indhyllet i tung røg! Det ville i hvert fald være på sin plads!
Indtil videre er to singler samt et remix tilgængeligt online.
Kill J — onsdag kl. 18.30
Kill J har fået massiv hype både herhjemme og i udlandet, men helt fortjent for talentet er også massivt! Live er duoen endnu mere overbevisende, og jeg har personligt fået adskillige kuldegysninger hver gang jeg har set dem. Kill J har kun tre numre ude i æteren til at demonstrere dette, men hvilke tre numre!
Kill J forener mange tendenser vi ser lige nu i ny musik. Knivskarpe elektropoppede produktioner, dybt rungende og sfæriske klangflader, R&B og hip-hop elementer. Kill J’s hovedattraktionen er dog Julie Aagaards vokal, der kan lave de fineste vibrationer. Man får indtrykket af, at hendes stemmekontrol er så overlegen og sikker, at hun kan gøre fuldstændig hvad der passer hende uden at falde igennem.
For kun et par dage siden udkom den ømme, langsomme You Have Another Lover.
Bullet er anderledes clubbet i udtrykketet og fanger én med det samme med sin iørefaldende, opklippede vokal, der lander på udråbet “Bullet!” Mens omkvædet er ret M.I.A.-agtigt i udtrykket, er de mellemliggende passager mørkere og koldere i lyden, som metal mod huden. I sidste halvdel bliver det mere intenst og går op i en højere enhed.
Nummeret som udløste det hele var Phoenix
Nysgerrig på hvad Kill J ellers kan forvente at høre til koncerten på Roskilde? Så tjek det nye nummer Cold Storm, der blev optaget i en svensk p3 livesession (57:44). Nummere er sådan lidt stammeagtigt, og forsanger Julie Aagaard viser sin vokal fra en ny og mere fuldregistret side:
For et par måneder sammensatte lavede Julie Aagaard også et mixtape fuld af feminin badass attitude, hvor originalt Kill J materiale også var at finde. Særligt første nummer Dumb High med trapelementer er værd at tjekke ud!
Tags: 2014, Apollo Countdown, Blaue Blume, Dnkl, Emilie Nicolas, Iberia, Jaakko Eino Kalevi, KIll J, Rising, Roskilde Festival 2014, Roskilde Rising 2014, Samaris, Unkwon, We Are The Way For The Cosmos To Know Itself
Follow Me!